I kritisk tilstand efter lastbilulykke – hentet i helikopter

Torsdag aften indtraf en alvorlig færdselsulykke på Vardevej mellem Herning og Kibæk.
Det var kort før klokken 19 at der indløb melding om en voldsom ulykke mellem en personbil og en lastbil. Hurtigt var flere ambulancer fremme, ligesom en helikopter blev rekvireret. Føreren af personbilen havde pådraget sig alvorlige kvæstelser ved ulykken og blev i helikopteren fløjet til Skejby sygehus ved Aarhus. Lastbilchaufføren klarede sig fysisk uskadt.
Politiet tilkaldte en bilinspektør og etablerede omkørsel for bilister i området og først ved midnatstid kunne vejen genåbnes. Fredag morgen meldes føreren af personbilen fortsat alvorligt kvæstet.

En bilinspektør måler op
Helikopter til transport af føreren fra personbilen
En drone anvendes til at skabe overblik og gengive køretøjers placering