I dag bliver der afsagt dom i en af danmarkshistoriens største sager om voldtægt: Følg med direkte her

Den tiltalte 29-årige hooliganleder forrest i den grå trøje under en Brøndby-kamp

Onsdag er dagen kommet, hvor der falder dom i sagen om den voldtægtsanklagede hooliganleder fra Brøndby. Følg med på Presse-Fotos.dk klokken 13.15, hvor vi liveblogger direkte fra retssalen

Fra klokken 13.15-15.15 onsdag eftermiddag fremlægger forsvarer og anklagere deres afsluttende procedurer i sagen om den 29-årige tidligere Brøndby-hooligan. Herefter vil dommerne trække sig tilbage for at votere og domsafsigelsen vil blive læst højt.

Alt sammen liveblogger vi direkte fra retslokale 304 i Retten i Glostrup her på Presse-Fotos.dk.

SE OGSÅ: FREMTRÆDENDE HOOLIGAN FRA VESTEGNEN FÆNGSLET I VOLDTÆGTSSAG

Den tiltalte 29-årige hooliganleder taler med politiet

Hooliganlederen er tiltalt efter et enormt anklageskrift, og sagen er en af de mest brutale om voldtægt i nyere dansk retshistorie. Ifølge det 16 sider lange anklageskrift skulle den 29-årige hooligan siden 2013 mere end 1.300 gange have voldtaget, slået, truet og overgrebet sig på 14 forskellige drenge og unge mænd samt en enkelt kvinde. Tre af drengene var under 15 år, da overgrebene efter anklagen skulle være forgået. Ifølge hooliganlederen selv er han uskyldig og har igennem hans forsvarer fortalt, at han er udsat for et komplot af en rockergruppe, der vil ned med ham.

SE OGSÅ: STORT HOOLIGANSLAGSMÅL I KØBENHAVN

Sagen begyndte at rulle tilbage den 5. februar 2021 i forbindelse med en skudepisode i Brøndby. Den dengang 27-årige hooligan blev her i første omgang anholdt af politiet, da de mente, at han kunne være en af gerningsmændene bag skyderiet. Kort tid efter blev det dog klart, at den 29-årige var forurettet i sagen, og at det var ham, der var blevet skudt efter.

SE OGSÅ: VIDEO: VILDT SLAGSMÅL I PARKEN

Mens hooliganlederen var på politistationen i forbindelse med anholdelsen, besluttede to af den nu tiltaltes unge mandlige ofre at henvende sig til politiet sammen med deres mødre. De fortalte om den 29-åriges overgreb, og siden den dag har han siddet varetægtsfængslet, det skriver DR. Sagen har som bekendt siden vokset sig enorm, og i dag kender offentligheden til i alt 15 mulige ofre og 51 mulige forhold, hvis man skal tro anklageskriftet.

Specialanklager Morten Frederiksen mener, at den eneste rigtige straf for den 29-årige hooliganleder er forvaring. Den tiltaltes forsvarer Christina Schønsted mener derimod, at hendes klient skal kendes uskyldig, da hele sagen skulle være et komplot fra en rockergruppe. Hvis hendes klient alligevel kendes skyldig mener hun dog, at en passende straf er seks år.

SE OGSÅ: UROLIGHEDER OG HOOLIGANS I SLAGSMÅL I BRØNDBY

Hvad dommen bliver står her onsdag formiddag stadig hen i de uvisse. Men følg med på Presse-Fotos.dk fra klokken 13.15, hvor vi liveblogger direkte fra Retten i Glostrup.

Den tiltalte 29-årige hooliganleder flygter fra FCK-hooligans under tumult på Vesterbro
Hooliganlederen foran kontrol på Brøndby Stadion
Den 29-årige hooliganleder under en Brøndby-kamp – øvrige medvirkende på billedet har intet med sagen at gøre
Den tiltalte 29-årige hooliganleder forrest i en march for Brøndby