Hvidovre: To personbiler støder sammen

Begge køretøjer har store skader efter sammenstødet

Der er netop sket et sammenstød mellem to personbiler på den københavnske vestegn

Københavns Vestegns Politi er fredag kort før klokken 14.00 til stede på Avedøre Havnevej i Hvidovre, hvor der er sket et færdselsuheld.

Under færdselsuheldet er to personbiler kørt sammen, hvilket har resulteret i store skader i fronten på begge køretøjer.

Uheldet har ifølge Presse-fotos.dks udsendte skabt stor kø på Avedøre Havnevej, men der er ikke umiddelbart meldinger om hård personskade.

I en anden alvorlig sag har politiet netop bekræftet, at en teenager er blevet fundet livløs og nu erklæret død. I sagen er der tale om en 15-årig dreng.