Husspektakler på Vesterbro

Københavns Politi er mandag aften rykket ud til en melding om husspektakler på Oehlenschlægersgade i København.

Der skulle være tale om et par, som har haft et skænderi på gaden.

– Jeg kan bekræfte, at vi har haft nogle betjente derude i forbindelse med et skænderi mellem et par på gaden. De er blevet vejledt af betjentene, siger vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi til presse-fotos.dk.