Husgavl styrter ned over travl gade

Tidligt torsdag morgen er en husgavl styrtet ned på en meget befærdet gade i København

Det må siges at være rent held, at ingen mennesker torsdag morgen kom alvorligt til skade på Jagtvej i København.

Tidligt om morgenen styrtede en husgavl nemlig ned over den trafikerede vej, hvor mange mennesker, biler og cykler konstant passerer.

På billederne ser man tydeligt, at der ligger adskillige store mursten på fortovet, og gavlen på Jagtvej 87 er gået i stykker.

SE OGSÅ: SE VIDEO: TUN PÅ 280 KILO FANGET

Efter nedstyrtningen rykkede Hovedstadens Beredskab ud til adressen, hvor der blev foretaget et eftersyn og afspærret.

Efterfølgende er sagen overdraget til skadeservicefirma.

Ifølge Københavns Politi skulle husgavlen være styrtet sammen som følge af stormskader.

Ingen personer kom som beskrevet noget til.