Hundredevis af bilister blitzet i stor kontrol: Er du en af dem?

Der har på alle vejene været en hastighedsbegrænsning på 60 kilometer i timen

Politiet har de sidste par dage foretaget store fartkontroller langs veje i samme kommune, hvor hundredevis af bilister blev blitzet af fotovognene

Mange danskere kan efter søndag se frem til en hilsen fra politiet i deres e-Boks.

Det skyldes en stor fartkontrol, hvor flere af politiet ATK-vogne har været indsat langs landeveje i løbet af de sidste par dage.

Politiet oplyser søndag eftermiddag, at fartkontrollen har varet fra torsdag til søndag. Her er der blevet blitzet løs langs fire veje med en hastighedsbegrænsning på 60 kilometer i timen.

Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der har foretaget målingerne på Jelsvej i Hellet, Koldingvej i Troldkær, Esbjergvej i Vejen og Tøndervej nær Ø. Lindet, der alle ligger i Vejen Kommune.

I alt er 145 bilister blevet blitzet. Det har ført til 28 klip og en betinget frakendelse af kørekortet for en hastighed på 105 kilometer i timen.

Politiet bruger fotovogne som et redskab til at håndhæve færdselsloven og forbedre trafiksikkerheden.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

Fotovognene er udstyret med avanceret kamerateknologi og radarudstyr, der gør det muligt for politiet at overvåge hastigheden på vejene og registrere overtrædelser.

Fotovognene bruges primært til at måle køretøjers hastighed. De er udstyret med radar- eller laserbaseret teknologi, der nøjagtigt registrerer bilers hastighed, når de passerer fotovognen.

Hvis en bil kører hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse, vil fotovognen tage et billede af køretøjet.