08. sep. 2021 - 14:52

Hund faldt i kanalen – brandvæsenet med udrykning kom til undsætning



Onsdag eftermiddag var en hundeejer ude og gå en tur med sin hund ved Kanalgaden i Albertslund. Men pludseligt hoppede hunden ned i kanalen, og ejeren kunne ikke få hunden op. 

“Så panikker jeg simpelthen og ringer 112 og siger, at jeg skal bruge en brandbil. Og så kommer brandvæsenet med udrykning og det hele,” siger hundens ejer. 

Herefter reddede en brandmand hunden op af vandet, som efter sigende skulle være i god behold.