Voldsomt: Ansat banket i hovedet med Red Bull

Illustrationsfoto

En 20-årig mand er anholdt og sigtet i sagen.

Episoden udspillede sig på Fruegade i Vemmelev. Her havde en ansat set, at en 20-årig mand havde taget en Red Bull fra butikken.

Her løb den ansatte efter manden, hvor det efterfølgende eskalerede.

For Red Bull-tyven taber nemlig sin telefon i det, han løber væk.

Den samler den ansatte op, hvilket han måske fortryder.

For det opdager tyven og løber tilbage mod den ansatte og slår den ansatte gentagende gange i hovedet med dåsen.

Flere kom den ansatte til undsætning, og politiet blev straks kaldt til stedet.

Kort efter blev manden anholdt og sigtet for både butikstyveri og kvalificeret vold.

LÆS OGSÅ: Byggearbejdere snydt for mange millioner