Voldsomt knivstikkeri: Mand fløjet til traumecentret

Lørdag morgen er politiet massivt til stede på Kanalkroen i Gilleleje, hvor en mand er blevet stukket med en kniv.

Det oplyser vagtchefen til BT.

Knivstikket er så alvorligt, at manden er fløjet til Rigshospitalet, fortæller vagtchefen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: TO BRANDMÆND SKADET UNDER SLUKNING AF BRAND

“En mand bliver ude foran Kanalkroen stukket med en kniv, og det har været en ret voldsom skade, så han er fløjet med helikopter ind til Rigshospitalets traumeafdeling, men er i live og har mig bekendt været ved bevidsthed hele tiden, oplyser vagtchef ved politikredsen, Thomas Ratzlaff til mediet.

Der er endnu ingen anholdte i sagen og derfor vil politiet gerne høre fra vidner, der kan hjælpe med efterforskningen.

Politiet kan kontaktes på 114.