Stor politiaktion på Christiania: Mand er blevet tæsket

Lørdag eftermiddag er Københavns Politi og efterforskere talstærkt til stede ved indgangen til Christiania.

Krydset ved indgangen er blevet spærret af og et større antal betjente er set gå ind på fristaden.

Det er endnu ikke til at sige, hvad politiet arbejder på, men til presse-fotos.dk oplyser vagtchefen, at der er tale om en voldssag.

“Vi kan ikke sige så meget endnu, men det har med vold at gøre, så vi er ved at klarlægge, hvad der er sket derinde”, siger vagtchefen

Forurettede er kørt til behandling på hospitalet. Jeg kender ikke tilstanden, da han er kørt afsted. Han har fået nogle bank derude, mere ved vi ikke på nuværende tidspunkt, siger vagtchef Michael Andersen til BT.

Også efterforskningslederen holder kortene tæt til kroppen, men bekræfter, at der er tale om en mand, der er blevet udsat for vold.

Presse-fotos.dk følger sagen…