Slagsmål brudt ud ved Rema 1000: Kvinde bløder fra hovedet

Torsdag aften er politiet og brandvæsnet ankommet til Rema 1000 på Nyløkke i Aabenraa, da der er udbrudt slagsmål foran butikken.

Politiet er ankommet flere betjente, hvor man har fået styr på situationen. I forbindelse med slagsmålet er der smadret glas og blodpletter på fortovet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: STORT OMRÅDE SPÆRRET AF: GRANAT FUNDET I SØ

Det skyldes, at en kvinde er blevet slået i hovedet med en flaske. Det fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til BT.

“Der er tale om to kvinder, som har været oppe og toppes. Den ene er så blevet ramt med en glasflaske. Hende der blev ramt med flaske er også blevet indbragt på sygehus. Hun er okay, men sådan noget kan godt se lidt voldsomt ud, for der var en del blod”, siger vagtchefen til mediet.

Brandvæsnet er ankommet til adressen, hvor man har fejet og spulet blodpletterne af fliserne.