Tirsdag morgen er der udbrudt kæmpe brand i Børsen i København. 400 års kulturarv står i flammer og københavnerne ser måbende til. Branden har fat i taget, men har også spredt sig til resten af bygningen.
Dragespiret, som stod øverst på bygningen, er først brændt helt ud, hvorefter det er væltet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mange mennesker er samlet uden for, hvor de ser til, ringer til pårørende og nogle er så berørt over situationen, at de ikke kan holde tårerne tilbage. Flere holder om hinanden, mens en af Danmarks mest ikoniske bygninger står i flammer.
Politiet, brandvæsnet, ambulancereddere og læger er massivt til stede og arbejder på højtryk for at spærre af og få styr på den kraftige brand.
Flere malerier, der er over 200 år gamle er blevet reddet ud af bygningen og det er endnu uvist, om der er sket personskade på stedet.
LÆS OGSÅ: Kæmpe brand i Børsen i København: Flere veje lukkes midt i byen
Presse-fotos.dk følger udviklingen…