Politikreds med klar opfordring: Kør ikke ud i frostvejret

Torsdag eftermiddag er det igen blevet farligt at køre ud i frostvejret i Østjylland. Det vurderer Østjyllands Politi, som kommer med en klar opfordring til bilisterne i hele politikredsen.

Undgå unødig kørsel – Sådan lyder det i opslaget på det sociale medie X. Det skyldes det voldsomme vejr, som blandt andet har ramt Østjylland og derfor fået Østjyllands Politi til at reagere. Som det også illustreres af billederne er der faldet voldsomme mængder af sne i området.

De store mængder af sne og frostvejret har medført glatføre mange steder i netop denne politikreds. Det dog ikke et enestående tilfælde, at Østjyllands Politikreds har lavet en sådan opfordring. Vejret har påvirket mange regioner i landet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk har tidligere i dag kunne berette om, at BRANDVÆSNET RYKKER UD TIL TANKSTATION

Politikredsen opfordrer alle til nøje at overveje, om man er nødt til at køre ud, eller om det kan vente til for eksempel i morgen.

Under kategorien ‘unødig kørsel’ kan nævnes ærinder som indkøbstur eller besøg og bekendte, som ikke har brug for hjælp til at komme gennem frostgraderne.

Presse-fotos.dk har gennem både i dag og i går kunne berette om oversvømmelser og trafikale problemer, som følge af det voldsomme vejr flere steder i landet. Nogle politikredse har i går sågar opfordret til kun at føre motorkøretøjer, hvis dette anses for nødvendigt, som følge af vejret.