Politiet: 26-årig mistænkt i sag om drab på kvinde

Arkivfoto

Den 26-årige mand er nu blevet anholdt, derfor fjerner Presse-fotos.dk hans billede og navn fra artiklen

Politiet beder nu om offentlighedens hjælp i sagen om drabet på en 57-årig kvinde i Fårevejle

En 26-årig mand fra Odsherred er torsdag formiddag blevet efterlyst af Midt- og Vestsjællands Politi.

OPDATERING: MANDEN ER BLEVET ANHOLDT: POLITIET ANHOLDER 26-ÅRIG I FORBINDELSE MED DRAB PÅ KVINDE

Han mistænkes for at have spillet en rolle i forbindelse med drabet på en 57-årig kvinde, som blev fundet død på en adresse på Adelers Alle, Fårevejle St. onsdag eftermiddag.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

‘Den 26-årige mand har været eftersøgt siden onsdag aften, men det er ikke lykkedes for politiet at finde ham nogen steder, idet han formodes at skjule sig i Københavns-området,’ lyder det.

Politiet er bekymret for, hvad den 26-årig mand kan finde på på grund af hans uligevægtige sindstilstand.

Der er ikke noget signalement af den efterlyste, men der er frigivet to billeder af ham. Dem finder du øverst og nederst i artiklen.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

SE OGSÅ: 45-ÅRIG MAND DRÆBT I KOLLISION MED BIL

To mænd på 59 og 65 år er torsdag morgen blevet løsladt i sagen efter onsdag eftermiddag at være blevet anholdt.

‘Efterforskningen i sagen og afhøringen af de to anholdte har gjort, at politiet ikke fandt grundlag for fortsat at holde dem frihedsberøvet,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs mere om sagen her: KVINDE FUNDET DØD: POLITIET ANHOLDER TO MÆND I STOR AKTION