Politiet ledte i flere timer ved vandet: Nu er kvinden fundet

Sent søndag aften rykkede brandvæsnet, politiet og ambulancereddere ud ved Nordre Kaj 6 i Rødbyhavn.

De havde fået meldingen om, at en person var faldet i vandet. Derfor rykkede redningsmandskabet ud til stedet, hvor brandvæsnet måtte tage en drone og gummibåde i brug for at lede efter kvinden.

Det så ud til at være en umulig opgave, som endte med at tage op mod tre timer, men uden held.

Klokken tre, natten til mandag, får politiet kontakt til lokal kvinde, som viste sig at være hende, man havde ledt efter. Kvinden er nu i god behold, oplyser politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BUS OG LASTBIL I FÆRDSELSUHELD: KRYDS HELT SPÆRRET

 “Kvinden er i god behold. Det så ud, som om hun var faldet i ved et uheld”, fortæller Mette Krag Christensen, fungerende politikommissær hos lokalpolitiet i Nakskov til Folketidende.