Kasserer stak af med pengene: Badmintonklub lænset for 100.000 kroner

En badmintonklub er blevet udsat for mandatsvig for over 100.000 kroner, og det er tilsyneladende deres egen kasserer, der står bag.

Det skriver Aars Avis.

Nu er kasseren blevet smidt ud af klubben, og klubben har meldt svindlen til politiet.

“Det er en meget trist situation for klubben og medlemmerne. Vi har i bestyrelsen holdt kortene meget tæt til kroppen, indtil vi fandt ud af, hvad der helt nøjagtig var sket. Situationen er politianmeldt, og der er en efterforskning i gang”, fortæller formand Jacob Nielsen til Aars Avis.

LIGE NU LÆSER ANDRE: STOR POLITIAKTION I ÅRHUS: POLITIET AFSPÆRRER VEJ

Svindlen har stået på i nogle måneder, hvor der er taget penge fra kontoen flere gange. Det kan være grunden til, at hverken banken eller medlemmerne har lagt mærke til, at der manglede penge i kassen, forklarer formanden.

Klubben har dog en sund og stærk økonomi, så Jacob Nielsen er overbevist om, at klubben nok skal klare sig.

Nu er sagen politianmeldt og politiet er i gang med efterforskningen.