13. mar. 2023 - 10:35

Politiet efterlyser kvinde: Betaler med falske pengesedler



Kvinde, der er mistænkt for at betale med falske eurosedler flere steder i Midtjylland efterlyses. Samtidig opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi butikspersonale til at være ekstra opmærksom, hvis der betales med eurosedler.

Sådan skriver Midt og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Opfordringen kommer efter politiet har modtaget flere anmeldelser om, at kvinden har brugt pengesedlerne i flere dagligvarebutikker i store dele af Midtjylland

LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND EFTERLYSES: Ikke set siden februar!

Derfor vil ordensmagten gerne tale med folk, der kan hjælpe med at komme frem til kvinden, som beskrives som:

  • Ca. 50 år
  • Almindelig af bygning
  • Bærer briller
  • I det ene tilfælde var hun iført lyse cowboybukser, dunjakke, sorte handsker, gult sjal/tørklæde og hue med kvast.

Kontakt os på tlf. 114, hvis du genkender kvinden. Oplys gerne journalnummer 4100-70721-00019-23 ved henvendelse, skriver politiet i pressemeddelelsen.