Kvinde og mand bag tremmer for voldtægt og menneskehandel

Illustrationsfoto

En rumænsk kvinde og mand blev anholdt i aftes den 19. og er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Københavns Vestegns Politi anholdte i går aftes en 35-årig og 44-årig rumænsk mand og kvinde. Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns politi.

Sigtelsen består af både menneskehandel, voldtægt og besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse. De to er nu varetægtsfængslet i fire uger frem.

Efterforskningen kommer til at fortsætte, og der er navneforbud på både manden og kvinden.

De nægter sig skyldige, og retssagen vil foregå for lukkede døre.