Torsdag aften er politiet og redningsmandskaber hastet ud til en melding om husspektakler, men ved ankomsten er det blevet til en helt anden situationen. En mand er kommet løbende ud af en lejlighed og han bløder kraftigt.
Manden har befundet sig inde i lejligheden sammen med sin kæreste, som han har haft et skænderi med. Situationen har taget en voldsom drejning, da kvinden har taget fat i en kniv og stukket den i armen på manden. Manden er løbet ud af lejligheden på Thulevej i Aalborg Sydøst, hvor han er blevet mø’dt af redningspersonalet.
Det skriver Nordjyske, der har talt med vagtchefen.
“Offeret er blevet stukket i armen, og vi yder førstehjælp på ham, da vi ankommer til adressen. Det bløder relativt meget, men jeg skal ikke kunne sige, hvor dybt det er”, siger Thomas Ottesen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi, til mediet.
Den sårede mand er blevet kørt til Sygehuset, hvor han bliver behandlet som traumepatient. Han skal behandles for alvorlige skader, men er ikke i kritisk tilstand, oplyser vagtchefen
Kvinden er blevet anholdt på stedet.