“Godt samlet billede af hændelsesforløb”

Der var mange sørgende ved gerningsstedet i dag, tirsdag.

Politiet har lidt i syv udsendt en pressemeddelelse om efterforskningen af drabssagen. Her skriver de blandt, at de har et godt billede af hændelsesforløbet.

En 17-årig dreng er fængslet for drab og voldtægt af den 13-årige pige.

“Vores efterforskning af denne meget voldsomme drabssag fortsætter på højtryk,” lyder forsikringen fra efterforskningslederen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Frank Olsen i pressemeddelelsen.

Nordjyllands Politi beskriver i pressemeddelelsen, at både afhøringer, forhøringer, afspærringer, tekniske undersøgelser, hundesøgning og sporsikring gik i gang straks efter anmeldelsen indgik.

Det har ført til, at de har kunnet klarlægge et ret tydeligt hændelsesforløb i forbindelse med sagen. De skriver, at alle disse efterforskningsværktøjer har gjort det muligt at udforme et ret klart billede af, hvordan situationen har udspillet sig både før, efter og under det tragiske drab.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet har været og vil være til stede i Hjallerup, hvis nogen har brug for at tale.

Politiet understreger også, at den 13-årige pige, som kortvarigt var anholdt, ikke er anholdt længere, Frank Olsen sætter en streg under ”at det er politiets klare opfattelse, at pigen ikke har haft noget med denne forfærdelige forbrydelse at gøre. Der er én mistænkt i sagen: nemlig den 17-årige varetægtsfængslede.”

Vicepolitiinspektøren pointerer også, at der fortsat er vidner, der både skal høres igen og afhøres for første gang. Der er også flere spor, som skal sikres af politiet.

LÆS OGSÅ:

Byen sørger efter drabet på 13-årig pige

Sigtelse: Voldtog og dræbte 13-årig pige med mursten

Blomsterne var mange ved gerningsstedet i dag.