Konfirmander i ulykke på blå mandag i Odense

Politi og ambulance er ifølge Fyens Stiftstidende mandag rykket ud til en ulykke i en gokarthal i Odense.

Endnu har politiet ikke oplyst nærmere om, hvad der er sket, men ifølge mediet fejrer nybagte konfirmander blå mandag i gokartcentret på Grønløkken i Odense.

– Vi skal finde ud af, hvad der er sket derude. Det kan vi ikke sige lige nu. Det kan tage tid at få overblik over situationen, siger politiets kommunikationsmedarbejder Mads Boel til Fyens Stiftstidende.

Ifølge mediet har politiet foretaget afspærring på stedet.

I går blev en kvinde knivstukket af en anden kvinde flere gange i et møntvaskeri i København. Læs den historie her.

Ulykken er sket i denne hal.