En 16-årig dreng er blevet sigtet for at køre som ‘hvidt bud’. De sociale myndigheder er nu inddraget.
Mandag aften anholdte Københavns Politi en 16-årig dreng. Han blev sigtet for at køre som kokain-udbringer – det som også kaldes ‘hvide bude’.
Det oplyser politikredsen på mediet X.
Da politiet mødte drengen, der kørte på sin elcykel i Købehavns Sydhavn var han i besiddelse af tre poser med kokain og et lille beløb i kontanter.
Et hvidt bud fungerer som et pizzabud – bare med kokain i stedet for.
Politikredsen oplyser, at kontantbeløbet mistænkes at stamme fra tidligere salg af kokain.
Den 16-årige blev sigtet, men også løsladt – de sociale myndigheder er blevet hevet ind i sagen.
LÆS OGSÅ: