En brand på et DLF lager i Langstrup, Randers raserer nu på tredje dagen. Røgen blæser ind under en nærliggende hovedvej, der nu er afspærret. Samtidig opfordrer politiet borgere i området til at lukke døre og vinduer
Et lager med træpiller og frøskaller på Kastrupvej i Langstrup, Randers har været i brand siden torsdag.
Den kraftige røgudvikling som følge af branden resulterer nu i, at Rute 16 Grenåvej mellem frakørsel mod Floes Skov og frakørsel mod Assentoft er blevet spærret i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet.
‘Røg, spærret i begge retninger, brandmænd dirigerer trafikken, omkørsel organiseres,’ lyder det.
I skrivende stund er der ikke noget tidspunkt for genåbning.
Østjyllands Politi oplyser samtidig, at vindretningen klokken 07.30 lørdag morgen er skiftet.
Det betyder, at røg og lugt for branden kan brede sig fra syd og ind over beboelser i Assentoft.
‘Hvis man føler sig generet af røg og lugt, så gå ind og luk døre og vinduer og sluk ventilationsanlæg. Arbejdet med at slukke branden er fortsat i gang,’ oplyser Østjyllands Politi.
Man forventer at have branden slukket i løbet af dagen.
SE OGSÅ: ANHOLDT AF POLITIET: MAND SIGTET FOR VOLD I METROEN







