
Søndag aften er en bilbrand på en gård blevet slukket
Brandvæsenet er søndag aften rykket ud til Hornshøjvej i Mejrup ved Holstebro efter meldinger om brand i en bil.
Beredskabet var ekstra bekymret, fordi det i den indledende anmeldelse lød, at bilen holdt faretruende tæt på et hus og en stald.
På stedet kunne brandfolk konstatere flammer i bilen, men man fik hurtigt bekæmpet branden.
Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt, men der er ikke nogen mennesker, der er kommet til skade.
SE OGSÅ: UNGDOMSFEST GIK GALT: SKYDERI PÅ AMAGER


