
Politiet og Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) er torsdag aften til stede i Liseleje, da der er fundet en skarp mortergranat
‘Vi beder borgerne om at holde afstand og respektere afspærringen ved stedet.’
Sådan lyder det i en opfordring fra Nordsjællands Politi efter fundet af en skarp mortergranat på Tangvej i Liseleje.
Både EOD og politikredsen er til stede i området, hvor man nu planlægger at bortsprænge granaten.
Det skal angiveligt ske klokken 20.20, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
SE OGSÅ: UHYGGELIG TILTALE: VILLE MASE FRANK IHJEL UNDER BIL
OPDATERING:
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at der klokken 20.27 lød et højt brag i området.
Granaten meldes derfor nu bortsprængt, og der er ikke længere fare på færde.






