Høje-Taastrup: Udrykning til ild i olietank

Politi og beredskab er tirsdag morgen rykket ud til Rugvænget i Høje-Taastrup.

Det skete efter, at der var indløbet en anmeldelse om ild i en olietank på stedet.

Det oplyser Vestegnens Politi til Presse-fotos.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08:40.

– Det drejer sig om en olietank, der skal skæres op, og i den forbindelse går der ild i olien, fortæller vagtchefen ved Vestegnens Politi.

Vagtchefen oplyser, at branden er blevet slukket.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med episoden.