07. nov. 2022 - 20:39

Hjulmand har udtaget truppen, der skal sikre dansk VM-succes – men der mangler fem spillere!



Arkivfoto

Landstræner Kasper Hjulmand har udtaget de første 21 spillere til den trup, der senere på måneden skal spille med ved VM i fodbold i Qatar.

Dermed mangler der stadig fem spillere, da hvert land kan tage 26 spillere med i deres trup.

De udtagne spillere er:

Målmænd:: Kasper Schmeichel (OGC Nice) og Oliver Christensen (Hertha Berlin)

Forsvarsspillere: Simon Kjær (AC Milan), Andreas Christensen (FC Barcelona), Joachim Andersen (Crystal Palace), Victor Nelsson (Galatasaray), Joakim Mæhle (Atalanta), Jens Stryger Larsen (Trabzonspor), Rasmus Nissen Kristensen (Leeds United) og Daniel Wass (Brøndby IF)

Midtbanespillere: Christian Eriksen (Manchester United), Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham), Thomas Delaney (Sevilla) og Mathias Jensen (Brentford)

Angribere: Andreas Skov Olsen (Club Brugge), Martin Braithwaite (Espanyol), Jesper Lindstrøm (Eintracht Frankfurt), Mikkel Damsgaard (Brentford), Andreas Cornelius (FC København), Kasper Dolberg (Sevilla) og Jonas Wind (Wolfsburg)

Omkring de fem sidste sagde Kasper Hjulmand ved et pressemøde:

“Der er 10-12 spillere i spil til de ledige pladser. Der kan ske mange ting. Det er uforløst, men det er den rigtige måde at gøre det på. Der er to kampe tilbage for mange af vores spillere, og det kan godt rykke noget, siger Hjulmand om de pladser, der mangler at blive besat.”

VM i Qatar begynder 20. november. Danmark kvalificerede sig på overbevisende vis ved at vinde ni ud af ti kvalifikationskampe i holdets pulje.