Flere bekymrede borgere kunne blot se til, mens en meget tilskadekommen dyr svømmede rundt ude i en populær sø
Fredag eftermiddag er en and kommet i alvorlig knibe, mens den har svømmet rundt i Slotssøen i nordsjællandske Hillerød.
Heldigvis for anden spottede nogle snarrådige borgere det lille dyr, og kom den til undsætning.
“Nogle bekymrede borgere har set anden have problemer ude i søen og tilkaldt hjælp. Det tyder meget på, at den har brækket vingen,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kort efter anmeldelsen omkring klokken 13.00 ankom Falck Dyreredning til søen for at hjælpe anden.
Med brød blev den lokket i nærheden af kanten og indfanget med et net.
“Anden er efterfølgende kommet ned i en transportboks og er blevet taget med af Falck,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Redaktionen er ikke bekendt med, hvad der efterfølgende er blevet gjort med anden. Det er samtidig også ukendt, hvordan den er kommet til skade.