Historisk fund under parkeringsplads midt i byen

Det var meningen, at der skulle graves ud til én ud af i alt syv nye affaldsøer, som skal etableres rundt omkring i Assens by.

Det har et fund på stedet dog sat en stopper for, beretter Fyens Stiftstidende.

Der er nemlig blevet gjort et historisk fund under parkeringspladsen i krydset mellem Adelsgade og Provstistrædet i det indre Assens.

Undersøgelser på stedet skal nu fastslå, om der skal finde en arkæologisk udgravning sted, inden man kan fortsætte arbejdet med affaldsøen.

Indtil videre tyder det på, at fundet drejer sig om fundamentet i et hus på stedet, beretter Fyens Stiftstidende.

Det er dog ikke det eneste, som begejstrer Martin Hansen fra Odense Bys Museer.

Han håber, at der gemmer sig mere længere nede i jorden.

– Jeg håber, at vi kan finde noget fra middelalderen. Det er begrænset, hvor meget vi ved om Assens by i middelalderen, og kan vi finde noget, der kan føre byen tilbage til den tid, er det spændende, siger Martin Hansen, der samtidig påpeger, at det har været en fordel at bo i Assens i middelalderen, da byen ligger ud til kysten, og dermed har haft betydning for handel i middelalderen, siger han til Fynske Stiftstidende.