Herfølge: En person omkommet i brand

OPDATERET. Flere ambulancer, flankeret af brandbiler og politipatruljer, er fredag eftermiddag til stede ved Holmebækhuse i Herfølge, hvor der har været brand.

En person er omkommet i forbindelse med branden.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

– En person er omkommet i forbindelse med branden og vi formoder, at der er tale om en beboer på adressen, fortæller vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 15:35.

De pårørende er underrettet.