Skal du en tur over grænsen henover sommeren, så er der nye regler, som du skal være opmærksom på.
Det fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside.
Tyskland ændrede reglerne den 13. maj, hvor forlængede pas og nødpas ikke længere er gældende for indrejse.
Du kan læse reglerne nedenfor:
Regler for indrejse til Tyskland
Visum
- Visumfri (ophold i maks. 90 dage).
Pas
- Pas skal være gyldigt under opholdet.
- Danske forlængede pas anerkendes IKKE ved indrejse og ophold i Tyskland.
- Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes KUN ved hjemrejse til Danmark.
- EU-nødpas anerkendes KUN ved hjemrejse til Danmark.
- Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade.
- Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
- Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Tysklands ambassade.