Heldige kartoffel: Først vandt han 100.000 kroner – nu vinder mand 2 millioner på skrabelod

Arkivfoto

En fynsk mand har haft et exceptionelt 2022. I april måned skrabede han sig til 100.000 kroner, da han købte påskeskrabeloddet ‘Mega-quick.’ Nu har samme mand skrabet sig til 2.000.000 kroner i ‘Pakkejagten’

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse

“Jeg har ellers aldrig vundet noget i hele mit liv, men jeg vandt jo 100.000 kroner i påsken, og da jeg faldt over skrabeloddet ‘Pakkejagten’, mens jeg købte Lotto – så tænkte jeg: ‘nu tager jeg lige en til”, siger vinderen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIET AFFYREDE VARSELSSKUD: MAND LØB RUNDT MED KNIV PÅ OFFENTLIG VEJ

Men de mange penge har ikke givet anledning til det store forbrug for den nyudklækkede millionær, der stadig ikke har besluttet sig for, hvad han skal bruge formuen på.

“Jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at jeg er dødirriterende, men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal bruge dem til. Jeg havde jo ikke planlagt at vinde 2.000.000 kroner,” fortæller han.

Manden havde dog allerede planlagt en skitur med familien henover julen, som nok bliver lidt bedre med det store beløb.

“Det har dog ikke noget med gevinsten at gøre, for den var bestilt i forvejen, men det kan godt være, at jeg kan finde noget at bruge pengene på der,« siger fynboen.