15. jul. 2022 - 10:55

Havareret lastbil spærrer spor på motorvej



Et enkelt spor er spærret på Øresundsmotorvejen fra Københavns Lufthavn mod Ørestad ved tilkørsel Tårnby.

Det skyldes, at dæk er sprunget på en lastbil, og lastbilen derfor er havareret.

Det oplyser Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

Vagtchefen ved Københavns Politi oplyser, at ingen er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

Det er endnu uvist, hvornår alle vejbaner vil være fuldt farbare igen.

På billeder fra stedet kan man dog se, at vejhjælp er på stedet.