Harmonika-sammenstød på motorvejen: Køen kan tage flere timer!

Der er onsdag morgen sket et harmonika-sammenstød på Holbæk-motorvejen mellem Gevninge og Kornerup, der giver store problemer med at afvikle trafikken.

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:

“Rute 21 fra Holbæk mod Roskilde mellem <15> Gevninge og Kornerup. Kø, Tidligere uheld. Forlænget rejsetid: 1-3 timer”

P4 Trafik skrev senest på X (det tidligere Twitter):

“Begge spor er genåbnet på Holbækmotorvejen mod København efter det harmonikasammenstød, der skete ved Gevninge tidligt i morges. Køen er heldigvis på retur, men det kommer til at tage tid at få den afviklet helt. De alternative veje er også godt fyldt op.”