Har du set Lone fra Næstved? (FUNDET I GOD BEHOLD)

Politiet efterlyste søndag den 67-årige Lone fra Næstved.

Søndag aften skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dog på deres Twitter, at kvinden er fundet i god behold.

Den 67-årige kvinde blev sidst set ved Runddyssen i Næstved søndag morgen omkring klokken 8:15.

Politiet beskrev, at kvinden havde langt gråt hår, samt hun muligvis var iført en blå jakke med hvide striber.

Men der er altså ikke behov for at lede efter kvinden længere, eftersom hun er blevet fundet i god behold.