14. dec. 2022 - 8:36

Har du set dem? Tre mænd efterlyses for groft overfald



Københavns Politi søger de tre mænd på billedet, efter der er sket et groft overfald på Nørreport Station.

Overfaldet er sket den 17. juli 2022 klokken 23.35. Her blev to mænd overfaldet af de tre mænd på billederne.

De tre har slået mændene med knyttet hånd, og en af de to mænd blev slået så hårdt, at han mistede bevidstheden, hvorefter han faldt ned på skinnerne, oplyser politiet.

“Der er tale om et meget voldsomt overfald, som kunne være endt helt fatalt, da gerningsmændene efterlod en bevidstløs mand på skinnerne. Det er derfor en sag, som vi meget gerne vil have opklaret, så vi kan få stillet gerningsmændene til ansvar,” siger vicepolitiinspektør Jesper Beuschel. 

Opdatering 17/12: De tre unge mænd har meldt sig selv, og billederne er derfor fjernet.