Har du set 12-årige Isabella? Hun har været forsvundet i tre dage

Har du set Isabella på 12 år? Hun har været væk siden mandag.

Familien og Østjyllands Politi efterlyser nu offentligt Isabella Hope Knudsen, efter hun har været forsvundet i tre dage.

Den 12-årige pige blev sidst set mandag omkring klokken 12 ved rådhuset i Hornslet lige nord for Aarhus.

Østjyllands Politi oplyser, at de siden har søgt efter Isabella, men det endnu ikke har givet pote. Hun har dog givet lyd fra sig siden.

’Isabella har haft telefonisk kontakt med et familiemedlem og fortalt, at hun har det godt, men hun ønskede ikke at fortælle, hvor hun er,’ oplyser Østjyllands Politi.

SE OGSÅ: NYE OPTAGELSER: CHOK MIDT I MADEN – VOLDSOM BILJAGT OG ANHOLDELSE UNDER MIDDAGEN

Isabella har langt, brunt og krøllet hår. Da hun sidst blev set, var hun iført en grøn jakke, mørke jeans og en brun bæltetaske.

Har du oplysninger i sagen, bedes du kontakte Østjyllands Politi på 1-1-4.