21. jun. 2022 - 14:01

Hårdt sammenstød på Frederiksberg: Bil væltet om på taget



En bil er væltet rundt på taget efter et sammenstød på Falkoner Alle på Frederiksberg

Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi fik omkring klokken 13.40 en anmeldelse om, at to biler var stødt sammen på Falkoner Alle.

Sammenstødet har været så hårdt, at den ene af bilerne er væltet om på hovedet.

SE OGSÅ: ALVORLIGT FÆRDSELSUHELD PÅ VESTEGNEN: ‘EN MOR GÅR RUNDT BLANDT BETJENTENE OG GRÆDER’

Da redningspersonalet kom frem til ulykken, var alle involverede bilister selv kommet ud af bilerne.

Den nærmere tilstand på personerne er lige nu ukendt for Presse-fotos.dk.

Hovedstadens Beredskab arbejder lige nu på at fjerne bilerne fra vejen. De forventer at være på stedet i 30 minutter endnu.