Håndværkere får hovedpine og mavesmerter på giftgrund: Entreprenør meldt til politiet 

I forbindelse med et tilsyn er der fundet rødt forurenet vand med olieagtig film i udgravningen til soklerne, hvor medarbejderne arbejdede.

Der har længe været debat om opførelse af et storcenter på en giftig grund. Byggemedarbejderne har meldt om hovedpine og mavesmerter, når de har arbejdet på grunden, men der er ikke blevet gjort meget ved problemerne. Nu har 3F meldt det aarhusianske byggefirma Innovater til politiet.

Det skriver TV2 Fyn.

Byggeriet er blevet ramt af mange påbud, fordi  Lynfrostgrunden i Nyborg er forurenet grund. I alt er det blevet til 16 strakspåbud, som er givet til underleverandører, som ikke har sikret byggemedarbejdernes helbred.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arbejdstilsynet har nu slået fast, at hovedansvaret for påbuddene ligger hos Innovater og deres rådgivende ingeniørfirma. Det er dem, der ikke har ansvaret for at informere underleverandørerne om “risici med betydning for sundheden”. Men det har de to firmaer ikke gjort, ifølge Arbejdstilsynet.

Efter et tilsyn den 30. november 2023 har det vist sig, at flere steder på byggepladsen kunne findes rødt forurenet vand med olieagtig film i udgravningen til soklerne, hvor medarbejderne arbejdede.

Det står i sagsmapperne, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i.

“Der blev ikke anvendt personlige værnemidler, hverken når de ansatte arbejdede i renderne hvor der var vand, eller når der var risiko for at komme i kontakt med den blotlagte jord. Der blev ikke anvendt detektor som beskrevet i risikovurderingen,” skriver Arbejdstilsynet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

3F har opfordret medarbejdere, der har haft helbredsproblemer, til at søge hjælp på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og få et helbredstjek.

Morten Lykke, CEO i Innovater, skriver til mediet at firmaet ikke har været gode nok til at informere om projektets faser og fremdrift. Men det vil man nu tage til efterretning og blive bedre til.