Håndgranat kører gennem sorteringsanlæg

Illustrationsfoto

En håndgranat blev fundet i en grusgrav, hvor den kørte igennem et sorteringsanlæg.

En 31-årig mand anmeldte klokken 13.33 en lidt usædvanlig hændelse.

Han havde fundet en håndgranat i forbindelse med sit arbejde i en grusgrav i Kalundborg.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten for den 14. marts.

Håndgranaten var kørt gennem et sorteringsanlæg, og splitten sad stadig i.

Manden skyndte sig at evakuere området og fik kontaktet politiet.

Derefter ankom ammunitionsrydningstjenesten, som lukkede luftrummet over området og sprængte granaten.

LÆS OGSÅ:

Kvinde spiller død i forsøg på at undslippe voldsom voldtægt

Alvorlig sag: To unge efterlyses