25. nov. 2021 - 13:00

Groft overfald: Mand i kørestol sparket og slået i ansigtet af stor gruppe unge



Mandag aften omkring klokken 19 kørte en kørestolsbruger på en sti ved Møllehegnet i Jægerspris.

Men pludseligt kom fem til syv unge løbende mod ham og væltede ham om på siden i kørestolen.

Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

“Herpå blev manden ifølge anmeldelsen sparket og slået i ansigtet og på kroppen.”

“Han fik derefter frataget sin mobiltelefon, men fik taget fat i armen på den person, som tog telefonen, hvorfor mobiltelefonen faldt til jorden. Herefter forsvandt personerne fra stedet.”

Personerne beskrives alle som unge og af anden etnisk herkomst end dansk, skriver politiet.

På nuværende tidspunkt er der ikke yderligere signalementsoplysninger.