GRØD fejrer 13-års fødselsdag på tre udvalgte barer med havregrød til 13 kr. – eller gratis for loyale gæster via appen.
Tirsdag den 24. september fejrer GRØD år. Det er nemlig 13 år siden, at den første bar åbnede dørene for besøgende. Dengang i 2011 var baren blot et lillebitte kælderlokale på Jægersborggade på Nørrebro.
Der var ikke meget tiltro til konceptet, og medierne beskrev endda det lille kælderlokale på 46 m2 som ‘eksperimenterende, mærkelig grødbar’.
I dag findes der flere barer rundt omkring i landet. Udover Jægersborggade, har GRØD også adresse på blandt andet Torvehallerne, Vesterbrogade og Graven i Aarhus.
I anledning af fødselsdagen holder restauranten helt eksklusivt havregrøds-fødselsdag-fest på tre af deres barer. Det drejer sig om Jægersborggade, Torvehallerne og i Aarhus.
Her vil der serveres havregrød med karamelsauce, frisk æble og ristede mandler mellem klokken 7.00-9.00.
Grøden vil i dette tidsrum blot koste 13 kroner for besøgende, mens loyale gæster med appen kan få serveringen helt gratis. Det kræver blot, at man bruger koden GROD13 i appen.
Sådan gør du:
1. Download GRØD-appen fra app store
2. Opret profil
3. Klik på wallet og tryk tilføj voucher
4. Indtast koden GROD13
Du kan læse mere om fødselsdagsfejringen her.
Nu får du en unik mulighed for at bestemme musikprogrammet til Roskilde Festival 2025.