Vejen bliver spærret i syv timer, efter en lastbil væltede tirsdag morgen.
En lastbil, som transporterede grisekød, væltede tirsdag morgen ved Pebersmark syd for Rens.
Her lød de første meldinger på, at en person var fastklemt.
Det var dog ikke tilfældet, oplyser vagtchefen til JydskeVestkysten.
Lastbilchaufføren er ude af vognen igen, men vagtchefen har ingen opdatering om tilstanden på manden.
Der er dog lange udsigter til, at vejen bliver genåbnet.
Presse-fotos.dks udsendte har snakket med politiet på stedet, som fortæller, at vejen bliver spærret i syv timer.