En grim sag har ramt den københavnske vestegn på Sjælland. En 52-årig mand sidder anklaget for blandt andet langvarig frihedsberøvelse, grov vold og voldtægt mod to kærester.
Retten i Glostrup har netop fældet dom over en 52-årig mand, som igennem en årrække har udsat to kvinder for et levende mareridt.
Manden var tiltalt for omfattende overgreb mod de to unge kvinder. I perioden august 2018 til maj 2021 udsatte han sin daværende kæreste for omfattende psykisk vold, hvor han bl.a. bestemte, hvem hun måtte se, hvornår hun måtte sove, og hvornår hun måtte forlade deres fælles adresse i Rødovre.
Manden udsatte også kvinden for langvarig frihedsberøvelse, gentagne tilfælde af vold og mange voldtægter. Han truede hende desuden flere gange med både pistol og kniv, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemedelelse.
Fra september 2022 til april 2023 gentog han samme praksis, denne gang dog med en ny kæreste. Mandens nye kæreste blev ligesom forgængeren udsat for lanvarig frihedsberøvelse, trusler vold og voldtægt.
April 2023 skulle vise sig at blive skelsættende. Her hendvendte den unge kvinde sig til politiet og fortalte politiet om de grusomheder manden havde udsat hende for.
Politiet fik anholdt manden og varetægtsfængslede ham.
Da den tidligere kæreste fik nys om fængslingen af hendes ekskæreste, så valgte hun også at gå til politiet.
Retslægerådet blev forelagt sagen, og anbefalede, at manden blev idømt forvaring.
Det endte han også med at blive idømt, da han i dag stod foran dommeren ved retten i Glostrup.
Retten lagde stor vægt på de mange voldtægter begået af manden. Derfor modtog han også en tidsubegrænset straf for sine utallige forbrydelser mod kvinderne.
‘Det er meget grove overgreb, han har udsat kvinderne for. Selvom nogle af forholdene ligger langt tilbage i tiden, var en enig domsmandsret ikke i tvivl. Kvindernes troværdige forklaringer var afgørende for domfældelsen. Retten lagde vægt på, at kvinderne ikke havde talt sammen, men fortalte troværdigt om de samme ting, som den tiltalte havde udsat dem for,’ siger anklagerfuldmægtig Trine Ellekær efter dommen og tilføjer:
‘Dommen viser, at retssystemet tager disse anmeldelser meget alvorligt. Jeg håber, at dommen kan give andre kvinder, som har været udsat for lignende ting, mod til at anmelde det til politiet.’
Den 52-årige mand har anket dommen til landsretten.