Greta Thunberg dømt i retten

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er onsdag blevet idømt 90 dagsbøder à 50 svenske kroner – svarende til 32 danske kroner – for ikke at følge politiets anvisninger ved en klimademonstration i Malmø i juli.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Dommen er afsagt af tingsretten i Malmø.

Demonstrationen fandt sted 24. juli på oliehavnen i Malmø. Samme dag blev Greta Thunberg dømt for samme type lovovertrædelse som den, den sydsvenske tingsret onsdag har fundet hende skyldig i.

– Greta Thunberg var en del af en folkemængde, der uden tilladelse spærrede vejen for trafikken og forstyrrede den offentlige orden, lød det fra anklager Jörgen Larsson under retsmødet ifølge TT.

Ved dommen i juli blev klimaaktivisten straffet med 30 dagsbøder à 50 svenske kroner. Og efterfølgende gik hun altså på gaden igen.

– Vi sad i Malmøs oliehavn og blokerede for olietankbiler og ved at gøre det, stoppede vi fossilindustrien, hvilken jeg anser for at begå det egelige lovbrud her, sagde Greta Thunberg i retten.