Et glatføreuheld har nu resulteret i en flere kilometer lang motorvejskø. Bilister skal væbne sig med tålmodighed
Torsdag morgen og formiddag er motorvejene på Fyn hårdt ramt af færdselsuheld på flere strækninger.
Det gælder blandt andet på E20 Fynske Motorvej mellem Ålsbo og <55> Aarup i den østgående retning, hvor redningsmandsket er rykket ud.
Billeder fra stedet viser, at et forulykket køretøj holder på tværs af motorvejen.

I forbindelse med oprydningsarbejdet på stedet er to spor blevet afspærret, hvilket har ført til kødannelse.
Ifølge Vejdirektoratet er det højre- og midtersporet, der er spærret.
Det har resulteret i en kø på omkring tre kilometer, og bilister skal derfor forvente ekstra rejsetid.



