Gigantium evakueres: Beredskabet netop ankommet til stedet

Hundredvis af mennesker er fredag aften blevet evakueret fra arenaen Gigantium i Aalborg efter alarmen er gået under en ishockeykamp

Fredag klokken 19.15 ankom flere brandbiler og ambulancer med udrykning til Gigantiums facade, efter alarmen i arenaen var gået kort inden en ishockeykamp mellem Aalborg Pirates og Rungsted.

Flere hundrede mennesker var allerede i gang med at evakuere fra den store arena, da beredskabet ankom til stedet.

Dramatikken stopper dog også her.

Ifølge Presse-fotos.dks fotograf på stedet startede alarmen, fordi der havde været tændt fyrværkeri på toiletterne.

Alle menneskerne er på vej tilbage i arenaen nu, hvor ishockeykampen er blevet udskudt til klokken 20.40.

SE OGSÅ: TOÅRIG PIGE FORSVUNDET FRA BØRNEHAVE

OPDATERING KLOKKEN 21.55:

Presse-fotos.dks fotograf i Gigantium oplyser, at det angiveligt er tre drenge, der skal have affyret noget fyrværkeri ude på toilettet, så alarmen startede. Det er dog ikke bekræftet af myndighederne.