Gerningsmænd røver Circle K-tank med en dåseøl

To mænd er blevet anholdt for at røve en tankstation med en dåseøl. De sidder begge til afhøring mandag morgen

En 35-årig mand og en 38-årig mand er natten til mandag blevet anholdt under mistanke af at have begået et røveri mod Circle K-tanktationen på Nyborgvej i Gentofte.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Det var omkring klokken 01.30 i nat, at de to mænd sammen ville købe en ramme øl på tankstationen, men da deres kort blev afvist, forsøgte de at forlade stedet uden at betale for øllene.

Det fik ifølge vagtchef ved Nordsjællands Politi Sebastian Føns medarbejderen til at låse døren, hvilket betød, at de to mænd kastede en øl efter ham og begyndte at jagte medarbejderen rundt i butikken.

Til sidst så medarbejderen ingen anden udvej end at løse dørene op, og så kunne de to gerningsmænd flygte fra tankstationen.

Ganske kort tid efter kunne Nordsjællands Politi dog skride til anholdelse af de to personer, der mandag morgen sidder til afhøring på politistationen i Helsingør.

På nuværende tidspunkt er der endnu ikke taget stilling til, om de to mænd skal fremstilles i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Politiet er også rykket ud til en anden alvorlig sag, hvor en ung mand har mistet livet. En efterforskning af hændelsesforløbet er i den forbindelse startet. Pressse-fotos.dk er til stede ved dødsstedet.

Illustrationsfoto