Gentofte: Brandvæsen arbejder ved villabrand

Brandvæsenet har fredag aften været til stede ved en skorstensbrand i en villa i Gentofte

En anmelder på modsatte side af vejen ringede fredag aften klokken 18.20 1-1-2 og anmeldte, at der var brand i en skorsten i en villa på Ingeborgvej i Gentofte.

Kort tid efter var brandvæsenet på adressen i flere køretøjer, hvor man løftede brandfolk op til skorstenen for at få et bedre overblik.

Presse-fotos.dks fotograf på stedet oplyser, at branden hurtigt blev slukket. Det er uklart, om branden gik ud af sig selv, eller om brandvæsenet stod for det.

Ifølge anmeldelsen var ejeren af huset ikke hjemme.

SE OGSÅ: FORSØGTE AT REDDE SIN HUND: 44-ÅRIG MAND DRUKNET