Gaslugt i Tårnby: Flere evakueret

Tårnby Kommunes Brandvæsen er torsdag aften rykket ud til en anmeldelse om gaslugt på Gammel Kirkevej i Tårnby.

Det bekræfter Tårnby Kommunes Brandvæsen til Presse-fotos.dk.

– Vi har været derude i forbindelse med en anmeldelse og da vi kommer til stedet, kan vi godt lugte gas, men vi har ikke kunne måle noget på vores udstyr, selvom vi har gennemgået hele bygningen. Vi evakuerede flere personer grundet den indledende gaslugt, men de har fået lov til at komme ind igen, oplyser Lasse Vinterby, som er beredskabschef hos Tårnby Kommunes Brandvæsen.